|
Tibetansk Spaniel har FCI (Fédération Cynologique Internationale) nr. 231 i gruppe 9 for selskabshunde. Den tibetanske spaniel kommer oprindeligt fra Tibet, hvor den vogtede klostrene fra de høje mure. Den så, når fremmede kom og alarmerede de større hunde neden for murerne med en høj og bestemt gøen. Dette sidder stadig i tibberne, de vil gerne ligge højt, f.eks. i en vindueskarm, og gør for at fortælle, når der kommer besøgende (eller når en hund går forbi !) I stedet for selv at fortælle har jeg valgt at bringe Jane Aamund's meget smukke beretning "Den lille gæst fra Tibet":
"En
Tibetansk Spaniel har værdighed og lige fra den er lille hvalp betragter
den aldrig mennesket som et højerestående væsen. Den er på niveau hele
tiden. Når man ser ind i dens skønne mørke øjne, er der inderst inde
en kerne af ubøjelighed. Den er katteagtig og lægger man mærke til
ejere af Tibetanske Spaniels, så kan man ikke lade være at grine af, at
de tit antager en opvartende attitude, som passer den lille ophøjede gæst
fra Tibet udmærket. Det er en allround selskabshund, den elsker at gå
ture og køre bil. Den bryder sig ikke meget om støjende hunde, der uhøfligt
vil snuse den både her og der. Man bliver nødt til at sætte grænser
ellers kan den være dominerende og efterhånden tiltage sig flere og
flere rettigheder. Men har den fået arrangeret hjemmet og sine ejere, så
det er behageligt, er den verdens nemmeste hund. Den er børnevenlig, hvis børnene er forsigtige med den, og den er rolig og reserveret, når der er gæster. Aldrig påtrængende. Når jeg møder de gode velopdrættede eksemplarer af denne charmerende race, siger jeg altid, pas godt på jeres gode avlsmateriale. Pas godt på de hunde, som har det gode temperament, som kan bevæge sig, trække vejret frit og godt og se klart og tydeligt. Heldigvis har den Tibetanske Spaniel aldrig været modehund. Det er den idelle selskabs-hund i lejligheder og en lille nem rejseledsager. Den har ikke hundekarakter heller ikke kattekarakter, den er helt sig selv, og jeg har lige set ind i et par uudgrundelige blanke hvalpeøjne på en lille tævehvalp, der lignede en månestråle, og jeg så, hvad den race egentlig var, en lille gæst fra Tibet."
|